Kirsten Marie Øveraas er en erfaren oversætter og formidler af oversættelse, og med værket Ged eller mammut? Om at oversætte har hun nu begået sin anden bogudgivelse om emnet. Bogen henvender sig til en bred målgruppe af sproginteresserede, men især folk, der arbejder eller studerer inden for oversættelse, kommunikation og journalistik, vil kunne få gavn af den. Formålet er dels at beskrive, hvad god oversættelse er, og dels at hylde oversættelsesfaget og dens lidet anerkendte udøvere. Især sidstnævnte har altid ligget Øveraas på sinde, og i 2015 modtog hun desuden en pris for sit arbejde med formidling af faget.

Ged eller mammut er inddelt i tre hoveddele: først en del om oversættelse generelt, dernæst en midterdel om specifikke oversættelsesdiscipliner og sluttelig en del om undertekstning af film og TV. Min personlige favorit er midterdelen, der er opbygget som en række kapitler, hvor hvert kapitel enten er skrevet af eller bygger på et interview med en person, der arbejder med oversættelse. Med denne personlig vinkel kan man således læse om skønlitterær oversættelse, tolkning, faglitterær oversættelse og journalistisk oversættelse.

Øveraas gør især meget ud af at pointere, at sidstnævnte – journalistisk oversættelse fra engelsk til dansk – er et temmelig nyt og mere skjult felt, der (måske af samme grund) også flyder med lemfældige fejloversættelser. Journalister og journaliststuderende vil helt sikkert finde navnlig dette kapitel interessant. Det rummer for eksempel en række konkrete eksempler på kluntede oversættelser, som man bør undgå at lave, deadline eller ikke deadline.

Sprogligt er bogen selvsagt formidlet med stort flair og overskud. Af samme grund kan det også undre, at der er så megen gentagelse i værket; den enkelte pointe bliver slået fast igen og igen, blot med små variationer i ordvalget, og det bliver ærligt talt lidt kvælende i længden. Sådan virkede det i hvert fald på mig.

Ged eller mammut er dette til trods bestemt værd at stifte bekendtskab med. Man bliver klog på centrale begreber inden for oversættelsesfaget og oversættelsesteorien, og så er den som sagt krydret med en lang række konkrete og virkelige eksempler på både gode og dårlige oversættelser. Her er især sidste del, der handler om undertekster, meget underholdende. Eksempelvis tages ikoniske filmreplikker som ’Yippee-ki-yay, motherfucker’ under kærlig og kompetent behandling. Så uanset om man blot er sprognørd på hyggeplan eller arbejder seriøst med sprog, er denne bog god at få forstand af.