En ny tid er over os. Det vælter ind af døren med bøger, ting og tanker. Nye bøger om gamle tanker. Vi skal lære og udvikle os af det, som var for at kunne skabe det, som skal komme. En af disse bøger er København i en jazztid. Et brag af en bog, om 20´erne og 30`ernes Danmark, og især om København. Golden Days er anledningen, men bogen er endnu et eksempel på formidling af vores danske rødder. Hvad bevægede mennesker dengang, og hvad har det ført til?
Historien om mennesket er også historien om de ting vi omgiver os med. Pernille Stensgaard introducerer PH, som harcelerer i Kritisk Revy med sentensen: ”Byen er oversvømmet med lampeskærme af madpapir plettet med sildesalat, rødkål og sauce på majonæsefarvet bund”, for senere at lave reklamer for sine egne vidunderlige lamper: ”De forpester Deres Tilværelse. De lever i Lys, man ikke kan se ved, for en indbildt Skønheds Skyld”. Der er intet nyt under lampen. Mennesket skal og vil bedrages. Dengang som nu. Det var nok ikke kun for PH´s blå øjnes skyld, at han tog sig over grimhedens æstetik. Man skulle købe hans lamper. Nu er de blevet klassisk gods til overkommelige priser, men at købe PH-lamper har længe været passé for avantgarden. Avantgarden kunne sikkert finde på at lave lamper i madpapir----til orientering, PH!

Udover journalisten Pernille Stensgårds forrygende indledningskapitel ”Garanteret klunkefrit område”, indeholder bogen elleve andre kapitler, af elleve spændende og kompetente forfattere. Det hele er samlet af den solide redaktør, Jens Andersen. Litteraten Lars Handesten fortæller om forfatternes København, som har ”til både gården og gaden”, som han kalder kapitlet. Men paradoksalt nok spiller de kvindelige forfattere ikke den store rolle. Mændene sidder og fantaserer om kvinderne i byen, mens de slår tasterne på skrivemaskinen i bund. Tom Kristensen er en af dem. De har i det hele taget en fascination af byen, som ingen ende vil tage. Især forfatterne fra Jylland, som har taget togturen til hovedstaden.

Får kvinderne ikke en fremtrædende plads i forfatternes rækker i disse år, kan det nok være, at der rokkes på spindesiden andet steds. Kunsthistorikeren Hanne Abildgaard beretter i kapitlet ”Dagen derpå” om historikeren Nina Bang, som med sit socialdemokratiske engagement i 1924 udpeges som både Danmarks og verdens første kvindelige minister. Hun er samtidig den første som får ideen til seksualundervisning i skolen. Og når vi nu er ved seksuallivet, så er der et helt kapitel i bogen om krop og køn, under overskriften ”Fire postkort fra minefelterne” af Christian Gravgaard, som udover at være læge og ph.d., i øvrigt er formand for Sex & Samfund. Gravgaard fortæller f.eks. om de kulturradikale, som med dr. Tage Philipson i spidsen og dennes kollega Jonathan Leunbach samt et par forfattere, den kendte psykolog dr.phil. Sigurd Næsgaard m.fl. i Seksualøkonomisk Kreds, diskuterer sammenhængen mellem fascisme, muskelpanser og hæmmet orgasme, mens forfatteren Jo Jacobsen underholder med en sang, skrevet på melodien til ”Et barn er født i Betlehem”:

”Og far han har en tissemand,
tissemand.
Den meget mer` end tisse kan
Halleluja, halleluja.”

Der er meget at more sig over. I dag vil selv skolebørn synes, der var for lidt saft og kraft i ovenstående, som dengang blev opfattet som stærkt grænseoverskridende.

Bogen indeholder også et kapitel om moden, som fortæller om tidens idealer, personificeret i den svenske skuespiller Greta Garbo og den amerikanske sexbombe Mae West. Korsetter og såkaldte busteholdere er med til at holde sammen på det hele for kvindernes vedkommende. Samtidig skabes der i 1920`erne et ungdomsideal, hvor mændene skal være ranglede og atletiske, og kvinderne korthårede kammeratpiger. Det modne menneske udfordres i sin fysiske fremtoning, og det gør det vel stadig, her firs år efter? Jo, der er nok at fascineres af i København i en jazztid. Ikke mindst det store bogformat og den læsevenlige og smukke vekslen mellem tekst og billeder. Kort sagt – en bog der bør købes og læses af enhver, som holder af kunst og kultur, og som ved, at alt nyt skabes på baggrund af det gamle. Summa summarum, der ER altså intet nyt under lampen!