Karsten Jørgensens bog om Bruce Springsteen har sine lyspunkter og sine knap så gode sider, men trods det noget ujævne niveau er det stadigvæk en læseværdig bog. Jeg er selv ganske begejstret for Springsteens musik, men jeg havde før Jørgensens bog aldrig rigtig læst noget om manden eller hans liv, og med denne baggrund nød jeg i store træk bogen, der både er informativ og som kommer igennem mange interessante aspekter ved musikken og manden bag den, bl.a. mange af de konflikter, nedture og opture, som der selvfølgelig må komme i så lang en karriere som, Springsteen har haft.

Udover den gode musik er Springsteen også kendt for sine tekster, der i mine ører ofte er meget økonomiske forstået på den måde, at han formår at sige rigtig meget med blot få ord om et menneskes situation og skæbne – ofte indregnet alle de kræfter, mennesker og andre forhold, der hiver i ham fra forskellige sider af. Som sådan er det stedvist interessant læsning, når Jørgensen konsekvent gennemgår alle sangene én for én på hver af Springsteens albums. Det bliver lidt langt i spyttet en gang i mellem, især når Jørgensen kommer med tynde og forcerede læsninger af sangenes temaer og betydninger, men nogle gange rammer han altså sømmet her.

Han indkapsler – når han altså er bedst – kortfattet den røde tråd i en sang, og dette er tekstlæsning skåret ind til benet på den gode måde. Dog kunne man nogle gange godt ønske, at disse gode anslag ville blive udfoldet noget mere, men det bliver desværre ofte ved hovedtrækkene, og detaljerede læsninger er lidt en mangelvare, selvom dette kunne have hevet bogen op på et højere niveau. Derigennem kunne Jørgensen have forklaret læseren, hvad det er, han ser i Springsteen, der gør ham interessant stof og hvorfor, det er, at Springsteen har formået at appellere så bredt og længe til så mange mennesker, som han nu engang har. Men: engang imellem er tolkningerne også lidt noget parafraserende snik-snak, og abstraktionsniveaet mangler i den grad.

Dertil kommer, at Jørgensen ikke rigtig lader til at have noget godt indblik i amerikansk historie, selvom han stedvist prøver at drage referencer dertil, og at han kan sige, at visse af Springsteens sange lyder som andre pop- og rocksange fra 1960- og 1970erne. Måske interessant nok, men det halter lidt med de store perspektiveringer. Især Springsteens brug af ”den åbne vej” (og de mange veje og biler, der optræder i hans sange) lader til at trække på en bredere amerikansk kulturhistorisk fascination af friheden i rejsen og mødet med det ukendte på vejen. Jack Kerouacs On The Road lader til at være en af de mest kanoniserede af disse skildringer, men det romantiserede forhold til de ultimative frihedsgrader, som det åbne vejnet kan tilbyde, lader til at ligge dybere i det kulturelle landskab. Walt Whitmans klassiske digt ”Song of the Open Road” fra midten af 1800-tallet er et endnu ældre udtryk for en lignende tankegang, og selvom disse er litterære – snarere end musiske – referencer, kunne Jørgensen med fordel have inddraget dem for at sætte Springsteens tekster i et bredere kulturelt perspektiv.

Vietnamkrigen og Springsteens klassiker ”Born in the USA” kommer Jørgensen også ind på, og det er en god bemærkning, Jørgensen skriver følgende: ”Patrioterne erobrede sagen og indholdet og gjorde den til en kritikløs forherligelse af ’the american [sic] way of life’ (s. 157). Jørgensen beskriver, hvordan Springsteens sang, der bl.a. handler om, hvordan Vietnamveteraner ikke blev behandlet ordentligt af deres samfund, men når bogen åbner op for dette perspektiv, havde jeg håbet, at der også her ville komme en større perspektivering til, hvordan midt-1980erne i USA markerer et skifte i amerikansk kultur mht. at revurdere indsatsen i Vietnam. Som det er nu står denne perspektivering mere som ansatsen til en større diskussion, som læseren selv må læse videre om andetsteds, og det virker som en skam, nu hvor bogen her allerede berører emnet. Diskussion savner at blive fulgt til dørs.

Fx sådan en perspektivering ville have styrket Jørgensens bog mht. at argumentere for, hvorfor Springsteen berører nogle centrale kulturelle temaer. Når alt dette malurt er kommet i bægeret, skal jeg dog huske at understrege, at når jeg holdte pauser fra at læse bogen, glædede mig til at komme til at læse i den igen. Og når bøger kan det, kan det aldrig være helt galt – så alt i alt gør Jørgensen det en glæde at læse om Springsteen.