På Kiels universitet var det længe før den danske helstats tid almindeligt, at de studerende primært talte sønderjysk, mens professorerne talte højtysk. I første halvdel af det 19. århundrede forløb sproggrænsen mellem Danmark og Tyskland langt sydligere end i dag. Det var digteren Adelbert von Chamisso, der i 1836 konstaterede, at "professorerne var tyske, studenterne dansksindede". Det var nok lidt af en overdrivelse. Men Kiel var i hvert fald den næststørste universitetsby i den danske helstat og tiltrak i første halvdel af 1800-tallet en lang række danske forfattere og åndsmennesker.

Lige siden tidligste middelalder havde der været statsretslige og økonomiske forbindelser mellem det danske kongerige og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Slesvig havde oprindeligt været en del af det danske kongerige, men områdets tilknytning til kongeriget var blevet svækket ved en ukyndig arvedelingspolitik.

Virkningerne blev forstærkede ved en indvandring primært af en holstensk, kapitalstærk adel, hvis vilkår ved en politik til gavn for dennes særinteresser begunstigedes ved særrettigheder. Disse særrettigheder skete på bekostning af – set fra et dansk synspunkt – statens nationale helhedsinteresser og førte til opkomsten af en partikularistisk sindet pariaklasse.

I 1773-74 kom en forordning, der forlangte, at alle de, der havde ambitioner om at blive embedsmand eller præst i hertugdømmerne Slesvig og Holsten som minimum skulle have studeret mindst tre år på Christian-Albrecht-universitetet i Kiel.

Det dansk-tyske kulturmøde i denne periode har litteraturprofessor Heinrich Detering skrevet om i bogen Andersen und andere med undertitlen Kleine dänisch-deutsche Kulturgeschichte Kiels. Nok signalerer bogens omslag, at H.C. Andersens ophold i byen og i hertugdømmerne er indgangsvinklen. Men bogen handler om meget mere end eventyrdigterens ophold uden for kongeriget.

Kulturhistorisk spadseretur
På både dansk og tysk kommer læseren med på en kulturhistorisk spadseretur rundt i det "skandinaviske Kiel", der også tiltrak den danske forfatter Jens Baggesen. Han rejste i skuffelse bort fra Danmark og var i en kort periode professor i Kiel.

Den norske filosof og naturforsker Henrik Steffens var doktor på universitetet. Den danske digter Schack Staffeldt mødte i Tyskland den ny romantiske filosofi gennem blandt andre Herder og Schiller og udgav i Kiel sine Nye digte, hvori han udtrykte en ensom sjæls higen mod det mystiske og det guddommelige. I samme periode besøgte den sydslesvigske historiker Theodor Mommsen og Husum-forfatteren Theodor Storm det danskprægede universitet i byen.

Breve med Groth
Et afgørende kapitel i bogen beskæftiger sig dog indgående med H.C. Andersens forbindelser til Kiel, herunder hans brevveksling med den plattyske dialektforfatter Klaus Groth. Vi kan blandt andet læse et brev dateret i Sorø den 28. Maj 1860 Til Digteren Klaus Groth:

»Kjære Ven!

I Dag er jeg i Sorø, det er min gamle Ven, Digteren Ingemanns Fødselsdag, denne feirer jeg i hans Hjem; om Dem have vi i denne Morgenstund talt; han takker Dem for deres friske livlige Digtninger og er enig med mig, som jeg ogsaa for en Timestid siden har udtalt for Deres Oversætter Hr. Lange, at i den danske Gjengivelse, nødvendigviis maa leveres, Side om Side, den plattydske Original, det maa De holde paa, det er baade til Deres eget og Læserens Gavn. Billederne kunde ogsaa følge med og blev rigtignok derved Bogen dyrere, saa blev dette mindre bemærkelig, naar samme udkom hefteviis.

Overmorgen reiser jeg til Udlandet, men kommer ikke over Kiel, faaer Dem altsaa ikke at se før paa Tilbagefarten, men min Bouquet "Eventyr og Historier" kommer i mit Sted for at sige Dem hvor kjær De er mig; gid at De maa synes om denne lille Samling, den har i et Aarstid, i flere tusende Exemplarer, oplevet fornyet Oplag og forskaffet mig megen Glæde og Erkjendelse; i disse Dage kommer Bogen ud paa Tydsk i Leipzig og paa Engelsk i London; det skal glæde mig at høre, hvilke af disse Smaahistorier der meest har tiltalt Dem, kjære Ven! Glæd mig med et Brev til Milnchen post restante, der bliver jeg til henimod Slutningen af juni og tager da til Tyrol og Schweitz. Hils paa det hjerteligste Deres Kone og de Venner jeg mueligviis har i Kiel.

Deres hjerteligst hengivne
H. C. Andersen«.

I byen er en skole opkaldt efter den danske digter og forfatter, der havde tætte forbindelser til tyske forfattere, kulturpersonligheder, fyrster og konger. Så tætte, at han i den dansk-tyske konflikt i 1863-1864 kom til at føle sig ulykkelig og dybt splittet.

Endelig rekonstrueres i bogen det dansk-tyske sociale liv i byen med udgangspunkt i forfatteren Theodor Storms breve og noveller. Det var før, byen blev centrum for den slesvig-holstenske bevægelse vendt mod den danske helstat, et oprør som først kulminerede med treårskrigen i 1848-1850 og fik sin foreløbige afslutning og sejr med krigen I 1864.

Bogen er i øvrigt tilegnet den danske menighed i Kiel-Holtenå, hvor forfatteren i en årrække har været aktiv i det danske mindretal. Andersen und andere. Kleine dänisch-deutsche Kulturgeschichte Kiels er næsten pligtlæsning for enhver, der interesserer sig for det dansk-tyske kulturmøde og kulturudveksling – fra en tid hvor også kulturgrænsen lå betydeligt længere mod syd, end tilfældet er i dag.