Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har netop udgivet en rapport, der kortlægger de psykiske konsekvenser for de ca. 26.000 soldater, der har været udsendt siden Balkankrigen. Rapporten konkluderer, at hver 6. udvikler psykiske lidelser, der ikke eksisterede før udsendelsen. De mest udbredte lidelser er posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), andre får stresstilstande og depressioner. Man hører af og til om soldaternes mission i bl.a. Afghanistan, men de konsekvenser, krigen har for de udsendte, præsenteres sjældent i medierne.]e2] I Krigsveteran for altid formidler journalist Morten Thomsen fem hjemvendte soldaters personlige beretninger. Fælles for alle krigsveteranerne er, at de alle har været udsendt i 90’erne til Balkan.

Fem krigsveteraner beretter deres historie
I bogen fortæller hhv. Jesper, Torben, Tonny, Kristian og Martin deres personlige historie. Alle har været udsendt i Bosnien og Kroatien. Nogle oplevede at blive såret, andre oplevede at se soldaterkammerater blive sårede og endda dø og alle har oplevet den konstante trussel på livet, som krigen indebærer.

Alle disse soldater er blevet mærket. Konsekvenserne af krigen manifesterer sig dog på højst forskellig vis og altid først, når soldaterne vendte hjem til Danmark og igen skulle indgå i en ”normal” dansk hverdag. Flere oplever at være mere årvågne og opfarende, når der f.eks. er pludselige lyde, nogle får svært ved at knytte sig til andre mennesker (heriblandt kvinder), andre får et decideret druk- og stofmisbrug mens andre begraver sig i arbejde eller bliver udsendt igen. Livet i Danmark gav ikke den samme mening mere og i næsten 20 år har disse mænd kæmpet for at få en normal hverdag op at køre.

Bogen er således case-baseret og giver soldaterne, man blot sjældent hører om, en stemme. Derudover giver de et indblik i, hvad det vil sige at være soldat og hvor svært det kan være at genfinde sig selv og genfinde en tilstand af ro og fred efter man har været i krig.

Et indblik i soldaterlivet og dets eftervirkninger
Når man hører om soldaterlivet er det ofte i form af fortællinger om den indsats, der udføres i f.eks. Afghanistan eller Irak, men det er sjældent, at soldater hudløst ærligt fortæller om bagsiden af medaljen i jobbet som soldat. Disse soldaters historier er ikke unikke eller enkeltstående, men repræsentative for en væsentlig del af alle de, der har været udsendt. Selvom det ikke nævnes eksplicit i bogen, fornemmer man, at intentionen med bogen netop har været at vise, hvilke implikationer krig kan have for soldater på kort og lang sigt. Bogen afsluttes ligeledes med en opsummering af, hvad det vil sige at være krigsveteran og hvordan PTSD påvirker den, der rammes af det. Denne opsummering harmonerer godt med, at man netop har fået beskrevet fem skæbner, der alle på hver sin måde lider under symptomer på bl.a. PTSD.

Bogen giver et kort indblik i fem soldaters skæbner, så vi kommer aldrig helt i bunden med, hvad soldaterne præcist led under og hvordan de forsøgte at leve med det – alt dette berøres overfladisk. Derudover får man også kun korte beskrivelser af, hvordan soldaterne lærte at håndtere deres skæbner. Det kunne have været interessant at vide, hvorvidt der var specifikke tiltag, der var mere gavnlige end andre i deres bedringsproces. Det ville have været optimalt, hvis der ligeledes fra forfatterens side havde været overvejelser omkring, hvilke specifikke tiltag, der burde gøres for at lette soldaternes byrder, når de kom hjem. Hvordan tackler man de psykiske konsekvenser, krig kan have for soldaterne bedst muligt? Jeg mangler med andre ord en opsummering af, hvordan forfatteren mener, der bør interveneres angående soldaterne.

Krigsveteran for altid er en bog, der belyser de konsekvenser soldaterlivet kan få for individet og kan være med til at igangsætte en debat omkring måden, hvorpå vi håndterer soldater efter deres udsendelse til verdens brændpunkter. Metaovervejelser omkring den måde man har tacklet eller tackler soldaternes problemer på er dog udeladt, hvorfor bogen bedst fungerer som casebaseret oplysningsmateriale.