Ayaan Hirsi Ali er født i Somalia i 1969. På grund af sin fars politiske engagement måtte hun og familien flygte til Saudi-Arabien og senere Etiopien og endelig til Kenya. I 1992 flygtede hun til Holland – fra et arrangeret ægteskab, som kickstartede hendes nye liv først som tolk, derefter som medlem af det hollandske parlament for det liberale parti VVD, og sidenhen som forfatter og omdiskuteret debattør. Den tidligere muslim og nu erklærede ateist er blevet et symbol på kampen for en reform af Islam og især kvindeundertrykkelsen begået i Islams navn.

Hirsi blev især kendt og forfulgt, da hun skrev manuskriptet til filmen Submission – en film, der kostede instruktøren Theo van Gogh livet. Siden har hun etableret The Ayaan Hirsi Ali Foundation, der har som mål at bekæmpe bl.a. omskæring, tvangsægteskaber og æresdrab. Siden 2006 har Ayaan Hirsi Ali været tilknyttet tænketanken The American Enterprise Institute i USA, hvor hun i dag bor. Hirsi har tidligere udgivet bøgerne Ayaan og Jeg anklager, hvoraf denne bog er en fortsættelse til førstnævnte, som var hendes livshistorie – nu er Hirsi blevet ældre og kan se sit liv i et relativt andet perspektiv, hvilket har affødt denne bog.

Ayaan Hirsi Ali er på kort tid blevet verdensberømt, især for sine anklager mod Islam, og hvilke konsekvenser disse anklager har haft på hendes liv med dødstrusler som hverdagskost. I denne bog følger hun op på sin biografi og fortæller om sit liv i USA, og hvordan hun i dag ser på Islams situation. Hun fremlægger her et endnu mere pessimistisk syn på Islam end hidtil og bruger i høj grad sin egen familie som eksempel på Islams negative indflydelse på menneskets udfoldelsesevne.

Hirsi Ali oplevede flere gange at flygte fra bl.a. borgerkrig, et slags moderne nomadeliv frem for det nomadeliv, der ellers kendetegnede somaliernes livsstil. Hendes familie flygtede tidligt til Kenya, Etiopien og Saudi Arabien. Hun levede sammen med sin dybt religiøse mor, der påvirkede hende stærkt i hendes ungdomsår. Hirsi Ali blev opslugt af fundamentalistiske kræfter og begyndte selv at bære tørklæde. Hun flygter senere – denne gang på egen fod – da familien ønsker at bortgifte hende ind i et tvangsægteskab, hvorefter hun starter på ny i Holland.

Her vendes hendes liv rundt, og hun starter på ny og lærer vestlige værdier at kende. Hun arbejder som tolk og studerer på universitetet og kommer ind i det hollandske parlament, hvor hendes mærkesager er muslimske kvinders rettigheder, alt imens hun udvikler et mere pessimistisk syn på Islam, der fører til, at hun proklamerer sig som ateist. Da hendes familie hører dette, rammes deres ære, og de slår hånden af hende. Derudover begynder Hirsi Ali nu at modtage dødstrusler, noget der kulminerer, da hun medvirker til udarbejdelsen af filmen Submission.

Hirsi Alis nomadeliv stopper dog ikke her. Da det kommer frem, at hun fik opholdstilladelse i Holland på baggrund af løgne, opsiges hendes statsborgerskab, og Hirsi Ali flytter til USA, hvor hun i dag er bosat. Hun fortæller her om sin seneste kontakt med familien, hvor hun mødte faderen på hans dødsleje, og hvordan han selv der brugte sine sidste kræfter på at forsøge at genomvende datteren til Islam. Moderen har hun også prøvet at holde telefonisk kontakt til, men moderen har også kun et mål; at få datteren tilbage på den rette vej, hvilket fører til et noget distanceret og uærligt forhold til moderen.

Hirsi Ali bruger bogen til at forklare, hvordan Islam infiltrerer familier og danner dysfunktionelle familier som hendes egen, og at disse igen udgør en reel trussel mod vestlige værdier. Hun opfordrer til mindre tolerans over for disse familier og bekæmpelse af islamiske værdier. Her pointerer hun tre centrale problemer, der ifølge hende udgør de mest presserende problemer for muslimske familier: 1) kvindeundertrykkelsen i Islam, der fører til, at kvinderne lever en robotlignende tilværelse, hvor de skal underkaste sig mandens vilje og er husbundet, 2) manglen på viden om pengenes værdi, der fører stor gæld, og slutteligt 3) volden i muslimske familier, både mod børn og mod ægtefæller.

Her begynder bogen at gå skævt for mit vedkommende, idet Hirsi bliver alt for generaliserende. Det er denne overgeneralisering, der underminerer bogens oprindelige sigte, nemlig at sætte fokus på de skyggesider, der infiltrerer Islam i disse dage, men at sige at Islam er lig fundamentalisme, er forkert og fejlfortolket. Hirsi Ali går så vidt som at sige, at det vigtigste er at overbevise muslimerne om at forlade Islam, og at derved siden af enhver moske burde bygges en kirke og feministiske centre.

Det virker som om Hirsi Ali har svært ved at adskille sin egen oplevelse fra de andre over en milliard muslimer i verden. Dette viser sig tydeligst i bogen ved, at hun mest af alt bruger sin familie som eksempel på negative konsekvenser af Islam, og derudover faldt jeg over, at stort set alle af hendes eksempler på kvindeundertrykkelse, vold, fundamentalisme mv. er med reference til somaliere. Og her må jeg spørge, om dette er repræsentativt for alle muslimer i verden? Hirsi Ali kan muligvis med rette udtale sig om somaliere, da hun tilhører denne gruppe og kender deres værdier, men hun formår ikke at skelne mellem somaliske værdier og islamiske værdier, hvilket synes dybt usagligt og ufunderet i reel fakta. Man føler med Hirsi Alis personlige fortælling, men bogen mister sin værdi, når den bliver overgeneraliserende. Dette vil i mine øjne kun skabe yderligere had mod muslimer eller føre til, at folk ikke vil lytte til hende, hvilket er en skam, da hun bag sin generalisering lægger op til en spændende og veltiltrængt diskussion omkring Islams værdier i den vestlige verden.