Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Game on 3: kattepine / Frederik Hansen & Anderes Nederland (Anders Jep Lyngsdal Breum ill.) / 116 sider
Carlsen. ISBN 9788711541999
Anmeldt 29/11 2017, 08:28 af Torben Rølmer Bille

Mellem spil og virkelighed


Mellem spil og virkelighed

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der er nyt til nørder, bogorme og alle de, der holder af videospil. Game on-bogserien, som vi her i Kapellet tidligere har omtalt i meget rosende vendinger, er ikke kun nået til tredje del, de to første bøger er tillige udkommet i helt nye udgaver. Handlingen i de bøgerne er ikke blevet ændret, men forsider og illustrationerne har fået en reel overhaling.

Forsiderne og de tegninger, der ledsager teksten har fået et lidt mere karikeret præg, der måske er mere i overensstemmelse med målgruppen. Studerer man f.eks. den gamle udgave af andet bind Nabohjælp! ligner bogens hovedperson Lucas en teenager, og den intenderede målgruppe er nok lige en tand yngre end dette. Vi tænker i al fald her på Kapellet, at de gamle forsider muligvis kunne få en 16-årig til at tro at Game On muligvis ville være en bog a la Hunger Games eller Maze Runner, mens det i virkeligheden er en række sjove, hurtiglæste bøger rettet mod spilglade 8-12 årige (drenge(røve)).

De læsere (eller forældre), der har fulgt Kapellets anbefalinger og læst de andre bøger i serien, vil glædes over at Game On 3: Kattepine byder på en historie med mindst lige så meget action og humor som de to første. Som altid er Lucas’ eventyr krydret med intertekstuelle brudstykker af nørd gennem det meste af fortællingen. Eksempelvis mistænker anmelder forfatterne til enten at kende, eller i det mindste at holde meget af Facebookgruppen Han Duo og foruden de mange referencer til eksisterende videospil – eller i det mindste nogle, der minder meget om nogle berømte spiltitler – så namedroppes f.eks. mangen et drengeværelses favoritfirserpynt Maria Whittaker også et sted.

Med frygt for at lyde som en talesyntese, der er gået i stykker og kun kan gentage den samme sætning ad nauseam, så er det netop elementer som ovenstående, der gør Game On så djævelsk underholdende. Der foreligger selvfølgelig glimrende børne- og ungdomsbøger på dansk, der også handler om figurer, som pludselig befinder sig i en spilverden (f.eks. Dennis Jürgensens Djævelens Hule eller GamerZ-serien), men det fine ved Hansen & Nederlands letlæste historier er, at de tydelig viser en nærmest Ernest Cline-lignende begejstring for alle de ting, der gjorde firserne og starthalvfemserne værd at leve i.

Ved at inkludere sådanne referencer, får historien også et dobbeltlag. De forældre (læs: nok primært fædre), der husker f.eks. Maria Whittaker eller har fået gigt i hænderne af at spille det originale, orange Donkey Kong™- bipspil, vil opleve læsningen som ren nostalgi og måske endda dele ud af ens personlige oplevelser fra ”dengang far var dreng” til ungerne. Nogle vil ligefrem google Maria Whittaker (og når man nu er i gang så også lige lave en billedsøgning på Sam Fox i samme nu). Om disse billeder skal deles med ungerne, må være op til hver enkel faders etiske og pædagogiske ståsted.

Hovedpersonen Lucas skal i den nye bog i løbet af 136 sider forsøge at opklare, hvorfor der pludselig forsvinder vigtige elementer fra mange forskellige spilverdener. Det handler ikke kun om, at den bosskamp Lucas er i færd med pludselig mangler modstanderen, men også om at Mario mangler de grønne rør - selv bolden er på mystisk vis forsvundet fra Fifa.

I første omgang har Lucas dog ikke meget held i at få hjælp fra geniet Erling, der jo viste sig slet ikke at være så skummel som først antaget. Erling kan nemlig slet ikke fokusere på andet end at få sin elskede kat hjem igen. Katten har været væk i et stykke tid, men som titlen antyder, så kommer hans ’snuskebamsemissemis’ Snowden til at spille en væsentlig rolle senere hen.

Game On 3: kattepine fungerer både fint som højtlæsningsbog og som en hurtiglæst fotælling, ungerne selv kan kaste sig over. Kapitlerne er bevidst gjort ultrakorte (lige som i de første to), så har andre familier en regel (lige som hos familien Bille) om at afkommet skal læse mindst ½ time i hverdagen, så kan man hurtigt få pløjet sig gennem en tre-fire kapitler, mens de voksne har lidt voksentid og ser TV-Avis. Det er med garanti også en bog som børn vil kunne lide, og dette er empirisk bevist (på et meget spinkelt gundlag) for når nu Billedrengene nævnes i ovenstående, så sagde de Kapellet, at de begge atter engang var rigtigt godt underholdt af den nye bog.


Forrige anmeldelse
« Liebhaverne «
Næste anmeldelse
» Født i går »


Flere prosaanmeldelser