Alderen lige før skolestart er en svær alder at skrive bøger til. Ungerne er ved at være så selvstændige, at de kræver lidt mere af historierne, mens alderens brudflade mellem børnehave og skolegang udfordrer, fordi ungerne her er ved at være lidt for store til børnehaven, men samtidig lidt for små til skolegang. Flere gode fortællinger udgivet på det seneste tematiserer derfor direkte denne alder med forskellige fokuseringer. Thomas Buttenschøn og Carl Quist-Møllers fremragende Bare kald mig Tofte gør det fra en optik omkring hudfarve- og skilsmissekomplekser. Line Kyed Knudsens nænsomme Alexander bliver vred gør det ud fra en tematik omkring vredestøjlen. Mikkel Lomborg – alias Hr. Skæg – gør med sin bog Dengang Hr. Skæg startede i skole ud fra en direkte tematisering af alderen omkring skolestart.

Hr. Skæg er denne velkendte, langskæggede mand fra Ramasjang, der pædagogisk formidler tal og bogstaver til børn i præskolealderen og den tidligere skolealder. Figuren spilles af Mikkel Lomborg, der også turnerer landet rundt som figuren Hr. Skæg. Pointen – den helt banale – er naturligvis, at det lange skæg symbolsk peger på, at vi kan have ’skæg’ med lærdom, selvom det også føles lidt som skolearbejde. Med Dengang Hr. Skæg startede i skole er det selve det ’at gå i skole’, der er den pædagogiske finesse. Igen stiller den ’barnlige’ Hr. Skæg sig i børnehøjde med et kompleks omkring en dyb fascination af skolen suppleret med en frygt for ikke at slå til. Vaskeægte ærefrygt for skolen.

Hr. Skæg får en ”almindelig leverpostejsfarvet eftermiddag” en taske, som han først ikke rigtig ved, hvad han skal bruge til – indtil Mor Skæg fortæller ham, at det er en skoletaske. Så besvimer Hr. Skæg – et fænomen, som præger ham gennem hele bogen. Han besvimer ved stor overvældelse. Sammen med Hr. Skæg gennemgår vi den første skoledag, hvor han møder lærerinden og de andre børn. Hr. Skægs største frygt er, at han endnu ikke har lært at skrive sit eget navn. Det skal vise sig ikke at være et stort problem. For selvfølgelig er Hr. Skæg en dygtig skoledreng – ikke en stjerneelev, men snarere en fin rollefigur med stærke identifikationsmuligheder for børn i præskolealderen.

Bogen er skrevet og fortalt i det velkendte, let naivistiske univers, hvor der er plads til at stille sig lidt udenfor, lidt på sidelinjen og føle sig knap så dygtig som alle andre. For det gør Hr. Skæg. Han er ganske enkelt en god figur til at formidle det svære og de lidt store spørgsmål i hverdagen. Min firårige datter er enig: ”Det er en god bog. Jeg kunne godt li’ den. Det bedste er der, hvor Hr. Skæg finder sin STORE madpakke frem – og deler den med de andre.” Der er empati for de andre, sympati for den store dags ærefrygtindgydende dimensioner, forståelse for at brudfladen ind i skolegang er svær.

Gabriel Diaz har illustreret bogen med en række fine billeder, der i en realistisk-ekspressiv stil formidler Hr. Skæg i børnehøjde. Den simple metafor om at holde forældrene i halvtotal set fra neden er klassisk, mens resten er en kombination af en realistisk streg og ekspressive tegneserieteknikker. Underligheden og glædeligheden over den store dag er indbygget i sprog- og stregtone. Diaz har med sin streg på kort tid vundet indpas på både børnebogsmarkedet (især sammen med DR) og i reklamebranchen, hvor han også anvender den lettere dystre tone til at fortælle om dystre emner med et gran humor.

Dengang Hr. Skæg startede i skole virker efter alt at dømme hos de nærmest skoleparate 4-5-årige, der ikke helt kan vente, men alligevel bør vente. Flere fine små detaljer gør, at bogen også har en stor genlæsningsværdi for målgruppen. Når lærdom er i selskab med Hr. Skæg, så er det slet ikke hårdt at lære noget.