Mest lste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
8 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
9 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre




Onkel Rejes sørøverhistorier / Mads Geertsen / 62 sider
Carlsen. ISBN 9788711514344
Anmeldt 20/4 2016, 07:01 af Kim Toft Hansen

Må man spise børn i børnebøger?


Må man spise børn i børnebøger?

Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Onkel Reje på Ramasjang er kunst. I al fald hvis kunst forstås som kulturelle overskridelser, der tester, hvor holdbare vores tabuer egentlig er, når det kommer til stykket. Showet er herligt politisk ukorrekt i en sådan grad, at det kommer til at træde nogle over tæerne. Det gør Mads Geertsen (ham, der er inden i Onkel Reje) gør det også med børnebogen Onkel Rejes Sørøverhistorier, der netop er kommet på gaden.

Det er ikke børnebøgernes pligt at opdrage børnene eller vise gode eksempler. I stedet er litteratur til børn en ventil, der skal give lidt luft, lidt morskab, adspredelse i en hverdag, der i forvejen er sød og politisk korrekt. Sådan er filosofien bag Onkel Reje. Han har dannet en verden, hvor det er okay at bande, fint at drille, og helt i orden at gå imod systemet.

I den verden er der plads til at overskride grænserne og skabe en klangbund, hvor børnene godt kan tale imod deres forældre. I stedet for at tale skråt nedad til børnene, kigger Onkel Reje – sammen med børnene – op på forældrene og taler ’skråt op’ (pun intended). Og for de forældre, der har maven til det, er det faktisk ret underholdende. Det er helt i orden sørøverhumor.

Onkel Rejes sørøverhistorier er inddelt i en række mindre historier samt nogle rim og remser. Sidstnævnte er pudsige og åbenlyst i familie med klassiske vrøvlevers fra Halfdan Rasmussen og andre. I stedet for at vrøvle og skabe morsomme rim og rytmer, er der plads til overskridelser i poesien her, fx et digt om en kannibalfrø, der selv ender tilberedt på spisebordet.

Historierne bevæger sig rundt i det kendte Ramasjang-univers fra Onkel Rejes sørøvershow og de etablerede figurer herfra, fx kæmpekrabben Ronando og sidekick’et Brille. Det kræver også lidt at læse historien om kannibalen Henning, der – midt under sin undervisning – spiser af en elev. Her får vi også forklaringen på, hvorfor kannibalen er forvist til en øde ø.

Illustrationerne er hovedsageligt fotokollager, der indeholder billeder af figurerne fra tv. Universet er både visuelt og fortællemæssigt inden for en temmelig surreelt børneunivers, som ville gøre André Breton stolt. Et kollageslægtskab, der faktisk også peger en smule i retningen af den logik, der ligger underneden Terry Gilliams visuelle arbejde i Monty Python.

Onkel Rejes sørøverhistorier vil ikke tilfredsstille alle. De presser grænserne, og går i flere tilfælde lige på den anden side af grænserne med groteske tableauer. Fx historien om kong Neptun, der bliver skudt i sin penis, hvorefter en sørøver forsøger at begrave en skat i hans anus. Det er syrede småfortællinger, der også abrupt afrunder og fastholder nærmest kun en sammenhæng gennem figuren Onkel Reje.

For de, der har svært ved at growle sig igennem historierne med Onkel Rejes tobaksknasende stemme, er hele bogen også vedlagt som lydbog. Så kan de sarte mødre også lade ungerne lytte selv, når fædrene ikke har tid til at grine med. For det er faktisk flere steder herresjovt!


Forrige anmeldelse
« På terrassen i mørket «


Flere prosaanmeldelser