Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Odins labyrint / Mads Peder Nordbo / 415 sider
Lindhardt & Ringhof. ISBN 9788711399057
Anmeldt 29/1 2013, 19:47 af Kim Toft Hansen

Bibliofile labyrinter


Bibliofile labyrinter

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Spændingslitteraturen higer og søger i gamle bøger. Særligt når den kobler sig til krimien bliver den ’læselig’. Den, der søger, tolker i begge tilfælde tegn, der omsættes til viden. Derfor er der slående mange biblioteker i krimien. Det er en bibliofil genre. Labyrinter er der også nok af. Erkendelsens veje trækker Ariadnetråde ud gennem oplysninger, og efterlader sig serier af erkendelser – spor – der leder til en mere og mere sikker konklusion. Det tager Mads Peder Nordbo helt bogstaveligt i sin bibliofile spændingsroman Odins labyrint.

Den hæsblæsende søgen gennem støvede bøger og dokumenter tager sin begyndelse, da Matthias får en notesbog og en flybillet tilsendt. Han er inviteret til London til kunstneren Wiltmores residens, hvor han skal indgå i en undersøgelse af viden, der vil ændre den vestlige historie, som vi kender den. Matthias er studerende med speciale i runologi – og det får han brug for. Men han bærer med sig en bagage, der også fylder en del: En uklar oprindelse og en mor, der absolut nægter at fortælle noget om tiden før hans fødsel.

Sagen er opbygget omkring Nordbos egen research om runernes oprindelse, forhold til omkransende kulturer og magiske indbyggede kræfter. Alt dette kommer til at fylde en del i en roman, der indledningsvist trækker på spændingsromanens struktur og gyserens anticipation af det overnaturlige. Da Matthias sammen med fortællingens obligatoriske hjælper finder et gammelt skelet i Wiltmores have, begynder romanen også at trække på krimiens opklaringsplot. Hvem er manden i jorden? Hvordan døde han? Og hvorfor ligger han lige der?

Odins labyrint higer dog hovedsageligt efter søgen i gamle bøger. Spændingen ligger selvfølgelig i de usikkerheder og farer, som Matthias udsættes for, men hovedparten af tiden går med at fremlægge resultater og mulige tolkninger af runer og deres nye historiske tolkning. Bogen bygger på en sensationel tese, der vil vælte store verdensreligioners indhold, hvis den kom frem. Det er der naturligvis kræfter, som århundreder har arbejdet hårdt for at dække til. Interessen ligger dog i samtalerne mellem Wiltmore og Matthias – og deres forskning.

Bogens bibliofile forhold til sit tema står i skærende kontrast til mange de romaner, som det er oplagt at sammenligne bogen med. Dan Browns Da Vinci mysteriet er en særlig forudsætning for denne plotstruktur, mens nordiske forfattere som Axel Bolvig, Tom Egeland og det seneste skud på stammen fra Johan Ottesen viser, at flere sigter efter det sensationelle guld. Forskellen er blot, at Nordbos bog – eksemplificeret med det meget grundige efterskrift om runetolkninger – er den mest gennemresearchede og nørdede. Enhver med interesse i nordisk kultur, må have en eller anden historisk interesse i denne roman.

Kildematerialet, som bogen bygger på, er alt lige fra anerkendte forskningsværker til udsøgte, kryptiske teorier fremlagt på netfora. I romanen er det naturligvis indbygget som mere end det, men i virkeligheden er teserne stedvist næsten ordret planket fra spekulative sites på nettet. Det gør absolut intet inden for romanens rammer, da det giver en informativ fremdrift i spændingen. Om det holder vand som stor nyfortolkning af runernes oprindelse og guddommelige sammenhæng, vil jeg dog lader eksperterne om at tematisere. Jeg var underholdt – og det er vel tilstrækkeligt. Fordelen ved en roman er, at fortællingens mekanismer i sig selv er så djævelsk overbevisende.

Mads Peder Nordbo kan også noget mere end at fremføre en spekulativ teori om runer og stykke dette ind i en spændende opbygget roman med hang til et krimiplot. Han formår at opbygge karakterer, der fylder mere end blot hovedkarakteren. Matthias er omgivet af personer, der har fylde og vedkommenhed, mens romanen er præget af en symbolik i navne og udvikling, som kan give ekstra krydderi til en allerede ophedet mulje. Hvorfor betyder Matthias fx ’gave fra Gud’? Nordbo er en vidende forfatter, og det smitter af på siderne.

Odins labyrint er ikke for alle elskere af spændingslitteratur. Men for de, der tør bryde hjernen med oldnordisk lingvistik, religionshistoriske teorier og antropologiske udlægninger af folkeslags historier, må den være en bibliofil lækkerbisken.


Forrige anmeldelse
« Lad de små børn komme til mig... «
Næste anmeldelse
» Den tomme plads »


Flere prosaanmeldelser