Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Tentaklernes Nat / Dødningens Øje / Saffrans Hjerte / Chapper / 3 x 32 sider
Gyldendal. ISBN 9788702079722 / 9788702079739 / 9788702079746
Anmeldt 29/12 2009, 22:19 af Torben Rølmer Bille

Pædagog-rap?


Pædagog-rap?

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Chapper er en gut med mange talenter, han har lavet børne-tv i en årrække og sidst han hjemsøgte kapellets hvælvinger var i forbindelse med den helt fantastisk morsomme og subversive tv-serie Chapper og Pharfar. Selv om Chapper i denne serie gør tykt grin med sin egen rolle som alle børnenes ven, så er det primært for hans egenskab som rappende, guitarspillende og storcharmerende underholder for de mindste, at de fleste kender ham. Ud over fjernsynsprogrammerne og forskellig optrædener har Chapper også forfattet. Sidste år kom Chappers Hip Hop manual, hvor poderne kunne få smag for graffiti, beat boxing, rap og alt hvad der ellers hører til kulturen – med undtagelse af alt det negative man normalt forbinder med den hårdkogte gangsta-stil.

Trenden med hiphop bøger for det lidt yngre publikum fortsatte han i år, for der kom tre små bøger i pixi-størrelse fra Chappers hånd. De har fået fællesbetegnelsen ”Beat Boox”, da ideen er, at bøgerne ikke bare skal læses, de skal rappes. Med andre ord bør man ikke læse bøgerne, uden samtidig at finde sit indre beat. Hvis man er i tvivl om hvordan det gøres, er forrest i bøgerne en anvisning til hvordan man gebærder sig, hvis man aldrig har forsøgt sig med en rap før og er denne instruktion ikke nok, så giver Chapper udførlige instrukser på Gyldendals hjemmeside. Her kan man se ham rappe sig igennem alle tre værker.

Ud over at bøgerne har tre sværhedgrader (som i et videospil) så tilhører de også hver deres genre. Den første; Tentaklernes Nat er en science fiction rap, der dog udmærker sig ved at være helt umulig at rappe til allersidst. Den næste Dødningens Øje er en gyser og level 3 – Saffrans Hjerte påstår at være en fantasy rap, men minder meget mere om et regulært eventyr. Alle tre bøger har Chapper selv illustreret og det er han sluppet hæderligt fra.

Ideen med bøgerne er ikke så meget at forældre over det ganske kongerige skal finde sin indre bad boy attitude frem, tage livremmen af for at få hængerøv i bukserne og vride fingrene af led for at lave de rigtige håndtegn - nej, kongstanken er at det er børnene selv, der skal lære at rappe med på Chappers tekster. For på den måde forener man det sjove ved at rappe, med det at læse og ideen er naturligvis at få de, der ellers synes at læsning ikke er så spændende til at interessere sig for bogstaver på denne måde.

Hvor vidt dette virker har undertegnede anmelder desværre ikke kunnet afprøve i praksis, da husets ældste endnu ikke er så gammel at han er begyndt i skolen, men ideen er glimrende og det kan bekræftes at de fungerer som højtlæsnings-rap. Anmelder Junior foretrækker klart Dødningens Øje, da han synes at den starter fedt og har en overraskende slutning.

”Beat Boox” er alle fine, men måske er de lige lidt for dyre – specielt i forhold til hvor korte de er. Hvis prisen havde været en tredjedel af den som bogpriser.dk oplyser, så kunne man formode at der ville være langt mere fristende for forældre, bedsteforældre eller poderne selv, at få fat i bøgerne, starte et beat med munden og komme i gang med at rappe løs.

Links til alle bøgerne hos Gyldendal:
Tentaklernes nat
Dødningens øje
Saffrans hjerte


Forrige anmeldelse
« Engel af nylon «
Næste anmeldelse
» Dagstelegrafen »


Flere prosaanmeldelser