Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Tina Dickow
Ancora Marina, Neustadt in Holstein 11/8 2018
Anmeldt 13/8 2018, 13:04 af Hans Christian Davidsen

Tina Dickow afslørede nye numre


Tina Dickow afslørede nye numre

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den danske singer-songwriter Tina Dickow er i september 2018 klar med et nyt album med titlen Fastland. Flere af numrene afslørede hun live på en kort turné gennem Nordtyskland i sensommeren 2018.

Uden for Danmarks grænser markedsføres hun med efternavnet Dico i stedet for Dickow. Det lyder bedre, forklarede hun for engang i et interview, som forfatteren til denne anmeldelse lavede med hende. Det med at Dico lyder bedre end Dickow, gælder måske især på det engelsksprogede marked.

Tina Dickow har de seneste syv-otte år fået et stort publikum i Tyskland. Da Hamborgs Elbphilharmonie blev indviet i begyndelsen af 2018, spillede Tina Dickow en koncert i det tjekkede koncerthus. Billetterne til hendes koncert i den nordtyske metropol blev dengang udsolgt på under fem minutter.

Denne gang var hun et af topnavnene på den internationalt renommerede fortrinsvis klassiske Schleswig-Holstein Musik Festival.

Meget lidt er, som det engang har været. Modeordet “disruption” har for længst nået festivalerne med det, vi kunne kalde en “forstyrrende form for innovation”. Heavy metal-festivalen Copenhell inviterede for eksempel et symfoniorkester. Schleswig-Holstein Musik Festival, hvis idegrundlag og udgangspunkt har været den klassiske musik, inviterer nu også musiknavne, der ligger langt uden for genren og ikke engang kan henføres under kategorien “crossover” - altså dér hvor forskellige musikgenrer møder hinanden og flettes sammen.

Publikum, der er til de navne, som ligger uden for den klassiske genre, kan glæde sig over de kvalitetsnavne, som festivalen præsenterer uden for de snævre klassiske genre.

Spillede akustisk backstage
Festivalens open air-koncert med Tina Dickow i Hamborg blev stoppet af et heftigt uvejr med lyn, torden og stærk regn. Mange blandt publikum måte gå skuffede hjem. Men der var nogle, der blev, og de fik en spontan, akustisk koncert backstage. Tina Dickow tilhører den ukrukkede kategori af berømte musikere og tilbød publikum spontant en uformel koncert, efter at myndighederne af sikkerhedsgrunde afblæste den officielle koncert i sidste øjeblik.

I Neustadt i Holsten gennemførte hun en koncert indendøre og fik en stormende modtagelse (bare på en anden måde end i Hamborg) af både publikum og kritikeren i den regionale avis, Lübecker Nachrichten. I Flensborg fyldte hun byens koncertsal Deutsches Haus. Hun har sit stærke publikum i det dansk-tyske grænseland, hvor mange af hendes fans også forstår de få dansksprogede sange, hun turnerer med.

Hendes eftertænksomme sange faldt i god jord hus publikum, hvor hun kom med både spritnyt og velkendt materiale. Med sig havde hun sit faste band bestående af hendes islandske ægtemand, Helgi Jónsson (klaver og basun), Dennis Ahlgren (guitar) og Marianne Lewandowsky (slagtøj).

En skjult protestsanger
Tina Dickow, der selv periodevis spillede akustisk guitar under koncerten, afslørede, at hun engang drømte om at blive protestsanger. Er hun ikke alt for sød til det? Hun er i hvert fald ikke blevet det endnu - altså protestsanger - men viste dog med et par enkelte sange, at hun kan, hvis det skal være. We Don’t Need These Things er en både kritisk og selvkritisk kommentar til en materialisme, de færreste vel kan sige sig fri for. Tina Dickow synger om, hvordan vi i virkeligheden anskaffer os de rigtige ting og sager for at føle os gode nok. Man bliver simpelthen ikke taget alvorligt, hvis går rundt med alt for gammelt teknologisk isenkram.

Hun er fyldt 40 og synger på et af de spritnye numre om, hvordan musikken er et Fastland. Liv dør, liv fødes. Bevægelse og forandring. En sang dør dog aldrig. Den kan ikke slås ihjel, og den kan altid tages frem og synges påny. Sangen Old Friends skrev Tina Dickow efter at være flyttet fra Danmark til Island, og den serverede hun med den melankoli, som hun står ved, og som publikum elsker hende for.

Uden at bruge vildt mange kræfter har Tina Dickow en kraftfuld optræden. Hun henter sin energi i indholdet og ikke i formen. Er mild, men stadig dyb og lidt rå i stemme og frasering og når med sange som No Time To Sleep eller ekstranumrene Count To Ten og Copenhagen helt ind til hjerterne på sit publikum.

Forrige anmeldelse
« Nephew «
Næste anmeldelse
» The Mavericks »