Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
2 - Filmanmeldelse
Django Unchained
3 - Filmanmeldelse
Jagten
4 - Filmanmeldelse
The Reader
5 - Filmanmeldelse
Uendelige verden
6 - Filmanmeldelse
Jack Reacher
7 - Filmanmeldelse
Wasteland Tales
8 - Filmanmeldelse
The Last Legion
9 - Filmanmeldelse
Hobitten: En uventet rejse
10 - Filmanmeldelse
Den skaldede frisør




The Wrestler (109 min.) Købsfilm / Midget Entertainment
Anmeldt 26/10 2009, 19:43 af Pablo R. Christoffanini

Hellere dø stående end leve på knæ


Hellere dø stående end leve på knæ

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

The Wrestler er historien om Randy ”The Ram” Robinson, en stjerne indenfor wrestling, der for længst har passeret sine bedste dage, men som bliver ved med at kæmpe, nu på andenrangs arenaer. Udenfor ringen er han en ensom person, som har mistet kontakten med sin datter. Kvinden Cassidy, som han føler sig tiltrukket af, arbejder i en klub som stripteasedanser og tager betaling for at høre på ham og danse for ham, ligesom hun også gør med sine andre klienter. Randy, som han insisterer på at blive kaldt, arbejder desuden i et supermarked for at supplere den ringe indkomst, han får ved at kæmpe, og må finde sig i butikbestyrerens ydmygelser.

I det hele taget er hans liv temmelig barsk. Men hans livssituation bliver endnu værre da han får problemer med hjertet efter en brutal kamp, hvor det teatralske drama mellem den gode og den grusomme bliver blodig alvor.

Beskeden fra lægen er, at han skal holde op med wrestling. Hjertet og kroppen kan ikke længere holde til den hårde træning og de mange stoffer. Randy skal acceptere tidens dom og forlade ringen for altid. Han forsøger derfor at indhente det tabte, at genopbygge et forhold til sin smukke og fornuftige datter, som på trods af farens svigt er i gang med at uddanne sig. Han forsøger herudover at få et normalt forhold til den dejlige og kloge Cassidy, som også kæmper bravt for sin søn og med den svigtende interesse fra kunderne, der foretrækker yngre kvinder.

Men det er ikke hans lod at have et normalt liv. Hvis verden indenfor ringen kan være fysisk hård og brutal, er verden udenfor kold, ligeglad og nådesløs imod ham.

Mickey Rourke er så overbevisende som The Wrestler, at man fuldstændig glemmer, at han spiller en rolle. Man føler som tilskuer den gamle og sårede krops fysiske smerte og kan identificere sig med de følelser, han har i klemme i forhold til datteren og Cassidy.

I lighed med andre amerikanske film, som f.eks. Gran Torino, indeholder filmen en kristen mytologi der præger fortællingen. Livet kan (ligesom ringen) påføre én smerter, men det gælder om at møde lidelsen med mod og værdighed, i lighed med Jesus der i denne forståelse bliver anset som a tough guy.

The Wrestler er en sønderrivende, nuanceret og smuk film, der præsenterer den menneskelige tragedie på en følsom måde uden at forfalde til sentimentalitet eller banaliteter.


Forrige anmeldelse
« Nu er det ikke sjovt længere «
Næste anmeldelse
» Zombieland »


Filmanmeldelser