Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Ved verdens ende (99 min.) Biografversion / Nordisk Film
Anmeldt 9/10 2009, 07:41 af Torben Rølmer Bille

Underholdende dansk genrefilm


Underholdende dansk genrefilm

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Actionkomedier er normalt ikke det man forbinder med nye danske film, især ikke de der får støtte fra filminstituttet. Ikke desto mindre er det lykkedes makkerparret Jensen og Jensen, der tidligere har arbejdet sammen på både Solkongen og Sprængfarlig bombe at skabe en pæredansk film, der er enormt veloplagt, fjollet og som byder på både eksotiske locations, overnaturlige elementer, eksplosioner, helikoptere og skuddueller. Ved verdens ende er ikke en actionfilm, der gennem sine actionsekvenser kan konkurrere med de vildeste af slagsen fra Hollywood og Asien, men til gengæld, så vinder den både på sin charme og sin konstant morsomme dialogside.

I begyndelsen af filmen møder vi en ret skrækkelig Richard Attenborough-klon, der forsøger at lave en naturfilm i Borneos jungle. En af de lokale kulier opdager en yderst sjælden blomst, som tv-manden straks vil tage æren for at have opdaget, men inden kameraerne begynder at rulle dukker en vildmand op af junglens dyb og skyder alle der har haft kontakt med blomsten. Fadeover til regnvejrs-Danmark hvor vi møder den utroligt neurotiske, underkuede psykolog Adrian. Han arbejder som fængselspsykolog, men hans chef giver ham en enestående chance for at tage til Borneo idet fyren, der skød BBC holdet, hævder både at være dansk statsborger og endvidere over 120 år gammel!

Fangen siger, at det er blomsten, som han kalder Hedewig, der har holdt ham i live i alle disse år og at han vil gøre alt, for at den ikke skal falde i de forkertes hænder. Adrian tror naturligvis ikke på Severin Geertsen, som manden hævder han hedder. Til gengæld har Geertsen overbevist både Adrians sekretær Beate, det lokale militær, som holder Geertsen fanget og gangsteren Pudovski. Det bør i den forbindelse nævnes at rollen som Pudovski spilles af Steven Berkoff, der sjovt nok spillede en figur ved navn Podovski i Rambo II. Inden Adrian kan nå at stave til ”Freuds Gesamtwerke” er han uvilkårligt blevet rodet ind i noget værre lort - i bogstaveligste forstand. Det får ham smidt i samme fængsel som Geertsen. De ser deres snit til at flygte og med hjælp fra Beate søger de mod junglen på jagt efter Hedwig, før skurkene finder hende.

Det lyder alt sammen, som noget vi har set en masse gange før med små indholdsmæssige udsving, men filmen byder på sort, grovkornet og plat humor af den fineste skuffe, samt en mængde fint timede komiske sekvenser, der sørger for at seerne glemmer at være kritiske på den ret usle CGI-helikoptersekvens, der optræder i filmens sidste fjerdedel. CGI helikopteren er da også den eneste ting, man kan udsætte på filmen, for selv om det ikke på noget tidspunkt bliver stor filmkunst, så er det også lige meget, for Ved verdens ende er leveringsdygtig i solid underholdning for alle, der kan lide et godt grin og en gang letbenet action.

Ud over vore tre centrale hovedpersoner, der alle spiller forventeligt fint, så optræder der en række af gode, danske skuespillere, bla. Ulf Pilgaard, Kirsten Neumann, Peter Schröder, Nicolas Bro og Søren Pilmark. Deres biroller er alle med til at hæve filmens niveau betydeligt, men man glædes også konstant over det usædvanlige i at se en vellavet dansk actionfilm.

Ved verdens ende kan måske bedst beskrives som en mellemting mellem den brede folkelige komedie i ånden fra Balling og Bahs, der har drukket sig fuld og fundet sammen med klassiske, amerikanske, mainstream actionkomedier – mest tydelig nok Romancing the Stone. Man har bare nødig at kaste et enkelt blik på filmens plakat, for at pastichen på en lang række genrefilm bliver tydelig.

Ved Verdens ende er en komedie, der sikkert ikke vil tiltale alle, for der findes sandsynligvis stadig folk derude, som synes at gags centreret omkring en stor lort, som ikke vil skylles ud i et toilet er comme il faut. Men for alle de, der godt kan se det sjove i absurde, groteske og grovkornede situationer, vil med stor sandsynlighed være godt underholdt hele vejen igennem og endelig så kan man kun håbe på at det bliver en massiv publikumssucces, så vi kan begynde at se mange flere danske genrefilm af denne type i løbet af de kommende år.


Forrige anmeldelse
« A Serious Man «
Næste anmeldelse
» Chapper & Pharfar »


Filmanmeldelser