Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Operation Valkyrie (120 min.) Biografversion / 20th Century Fox
Anmeldt 9/2 2009, 17:54 af Claus Krogholm

Operation Valkyrie


Operation Valkyrie

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Operation Valkyrie er en film, der har vakt kontrovers, allerede inden den blev lavet. Dels fordi tyske myndigheder i flere år har forsøgt at begrænse Scientologys tilstedeværelse i Tyskland, og derfor var betænkelige ved at lade scientologen Tom Cruise indspille film i Tyskland - oven i købet i rollen som tysk officer. Dels er selv samme officer - grev Claus von Stauffenberg - en figur, hvis placering i tysk historie er omdiskuteret. Ganske vist var von Stauffenberg en hovedkraft i attentatforsøget mod Hitler 20. juli 1944; men tidligere havde han hilst nazisternes magtovertagelse velkommen, og attentatet var heller ikke udført i demokratiets navn. På den vis kan Stauffenberg siges at have sammen historiske position som Kaj Munk har i Danmark.

Nu er filmen her så. Den starter i Tunesien, hvor von Stauffenberg er oberst i Afrika-korpset. Han har indset, at tyskerne er ved at blive drevet ud af Afrika, og at Hitlers krigsførelse vil betyde Tysklands undergang. Under et amerikansk angreb mister han en hånd og et øje. Samtidigt mislykkes von Treschows (Kenneth Branagh) attentatforsøg mod Hitler. Tilbage i Berlin bliver von Stauffenberg indviet i kredsen, der forsøger at styrte Hitler: general Olbricht (Bill Nighy), general Beck (Terence Stamp), Carl Gördeler (Kevin McNally), von Witzleben (David Schofield) m.fl. Det bliver hurtigt von Stauffenberg, der er drivkraften bag planerne - operation Valkyrie - og den, der sikrer, at også officerer tæt på Hitler medvirker, bl.a. general Fellgiebel (Eddie Izzard). I juli 1944 er man klar, men første forsøg den 15. juli må afblæses i sidste øjeblik. Næste forsøg fem dage senere bliver gennemført, men den mistænksomme oberst Brandt (Tom Hollander) får flyttet tasken med sprængladningen så meget, at Hitler overlever attentatet. Kupforsøget bliver afværget, og der bliver gjort kort proces med de sammensvorne.

Historien er kendt, så det står klart på forhånd, at attentatet mislykkes. Ikke desto mindre er det lykkes Bryan Singer (The Usual Suspects, X-men, Superman) at få en elementært spændende film ud af historien. Filmens problem er, at den også vil være historisk. Der gøres ihærdige anstrengelser for at få alt til at fremstå historisk troværdigt (hvis ikke korrekt). Visuelt lykkes det ganske godt, men filmen kommer til at vakle mellem historisk og dramaturgisk troværdighed. Dramaturgien bliver vægtet højest; det er en spændingsfilm. Men det betyder samtidigt, at det bliver usikkert, hvad hensigten med filmen egentlig er. Det bliver ikke bedre af, at Tom Cruise er temmelig endimensionel som von Stauffenberg, og dermed også får taget alt det kontroversielle ud af figuren. Til gengæld kan man glæde sig over den lange række af britiske karakterskuespillere, der indtager de øvrige roller. Ikke mindst Bill Nighy er fremragende som den vankelmodige Olbricht.

En fin, lille detalje, man bør lægge mærke til: hjemme i Berlin lytter von Stauffenberg til Wagner på grammofon - naturligvis valkyrieridtet - da en bombe rammer tæt på huset. Grammofonnålen ryger ud af rillen, så musikken stopper. Lidt senere rammer en ny bombe tæt på, og nålen ryger tilbage på pladen og muskken fortsætter. Og så har von Stauffenberg truffet sit valg.

Operation Valkyrie fungerer som spændingsfilm, men den vil hurtigt være glemt. Den føjer ikke noget til historien om de tyskere, der kæmpede for at få stoppet krigen ved at stoppe Hitler.


Forrige anmeldelse
« The Red Baron «
Næste anmeldelse
» Screamers »


Filmanmeldelser