Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




The Flash - sæson 4 (930 min.) Købefilm / Warner / DC
Anmeldt 10/1 2019, 20:51 af Teddy Tofte

Fuld fart på The Flash nr. 4


Fuld fart på The Flash nr. 4

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

The Flash fortsætter med at være den bedste serie i det såkaldte Arrow-univers.

Efter tre sæsoner med det røde lyn er det nu tid til forandringer. Forandringerne sker, da Team Flash møder den ondskabsfulde The Thinker. Denne formidable fjende har hele tiden overtaget, men han er endnu mere farlig, end man skulle tro, fordi han stjæler kræfter fra andre overnaturlige helte og fjender, samtidig med at han bygger noget, som potentielt set kan ændre Jordkloden (og ikke på den gode måde). Den overordnede historie er selvfølgelig ikke det, som fylder det hele. Blandt andet kan vi forvente, at Barry vender tilbage fra the Speed Force, at forholdet mellem Cisco og Gypsy udvikler sig, en graviditet, Caitlin/Killer Frost, Kid Flash, Harry (Wells fra Jord-2), The Thinkers hustru, Earth-X begivenheden med de andre serier i Arrow-universet, samt andre skurke som dukker op for at plage The Flash.

The Flash er et godt eksempel på en tegneserie, som bliver adapteret på en fantastisk måde. Disse elskværdige karakterer har det hele, og der er masser af materiale, som rent faktisk bliver ført direkte fra tegneseriesiderne og over til tv-skærmen. Serien er lige til at gå til, hvis man ikke har fulgt med i et par afsnit. Der er action og spænding for alle pengene. Manuskripterne er stærkt skrevet (se gerne afsnittet Enter Flashtime, hvis du ikke tror på mig). Der er fascinerende overordnede historier, og forbindelserne til de andre serier i universet bliver aldrig for meget. The Flash har alt, hvad man som tegneserieelsker kunne ønske sig.

Man kan da godt argumentere for, at serien har sine oppe- og nedture på tværs af alle fire sæsoner. Men selv hvis skurkenes historier godt kan blive lidt for langtrukne, som det er tilfældet med The Thinker, bliver du altid trukket ind i dramaet mellem karaktererne, og du formår også altid at få nervepirrende afslutninger på afsnittene.

Når alt er sagt og gjort, så er det ikke desto mindre skuespillerne, som løfter serien op til et ret højt niveau. Grant Gustin blev født til at spille The Flash, og det er svært at forestille sig andre end ham i den knaldrøde dragt. Han er seriens hjerte og sjæl. Tom Cavanagh er uden tvivl den mest talentfulde skuespiller på holdet, simpelthen fordi han skal spille så mange forskellige roller, og det gør han overraskende godt! Carlos Valdes (Cisco) fortsætter med at give serien humor og en anelse dramatiske scener. Candice Patton (Iris) har sin bedste sæson hidtil og hendes karakter bliver virkelig kastet ind i centrum af tingene. Danielle Panabaker får også lov til at spænde sine skuespilmuskler, idet hun skifter mellem at være Caitlin og Killer Frost. Seriens bedste tilføjelse i denne sæson er uden tvivl Hartley Sawyer som The Elongated Man. Selvom jeg ikke er fan af at se så mange nye holdmedlemmer på Team Flash, så er det rart at se nogen, som giver serien lidt mere pondus og en fornemmelse af friskhed.

Fjerde sæson af The Flash er lige så underholdende som de forrige sæsoner. Jeg kan ikke anbefale denne serie nok.


2366
Forrige anmeldelse
« Ant Man and the Wasp «
Næste anmeldelse
» Spider-Man: Into the Spider-ver... »


Filmanmeldelser