Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters




Justice League: The New Frontier – Commemorative Edition (75 min.) Købefilm / Warner / DC
Anmeldt 15/4 2018, 10:14 af Torben Rølmer Bille

Bedre end spillefilmen


Bedre end spillefilmen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Warners animationsafdeling har i snart mange år været garant for at lave mange hæderlige tegnefilmsversioner af DCs tegneseriehelte. Her i Kapellet har vi tidligere set på bl.a. Batman vs. Harley Quinn eller antologi-fortællingen Gotham Knight , men i løbet af de seneste år har er der også kommet en række animerede spillefilm, der er baseret på eksisterende, populære tegneserier.

Blandt andet har man kunnet opleve animerede versioner af Brian Bolland’s ikoniske Batmanfortælling The Killing Joke og i starten af 2018 kunne fans af flagermusen også se en animeret version af Mike Mignola’s Gotham by Gaslight (kendere vil her lægge mærke til at anmelder nævner tegnerne frem for forfatterne til disse værker, men det skyldes at filmversionerne forsøger at lægge sig tæt op ad både udtrykket og indholdet) . At kapellet ikke har anmeldt disse skyldes primært at begge film desværre ikke bliver distribueret i Danmark, men kan nemt erhverves fra diverse forhandlere, bl.a. ved at klikke på titlerne herover. Selv om Warners animationsafdeling er dygtige til det de gør, skal man, som før nævnt, jo ikke forvente sig animation i verdensklasse (læs: som Studio Ghibli, Disney eller lign.). Animationerne er ikke nær så flydende som man ser andre steder og ofte er baggrundene heller ikke nær så imponerende. Mindre kan også gøre det. For selv om animationen minder mere om den man kan se i forskelige animationsserier henvendt mod ungerne på diverse flow-tvkanaler, er historierne til gengæld ofte virkelig gode. Dette kan selvfølgelig skyldes at skaberne har benyttet de fabelagtige tegneserieplots som inspiration, men også at stemmeskuespillet er helt i top.

Justice League: The New Frontier er netop blevet genudgivet på DVD og BluRay. Den udkom første gang i 2008, men har man den ikke allerede i samlingen er der al mulig god grund til at anskaffe sig genudgivelsen. Historien er baseret på tegneserien DC: A New Frontier der udkom i 2004. Serien blev skabt af Darwyn Cooke og var på sæt og vis inspireret af mange af de øvrige revisionistiske superheltefortællinger som eksempelvis Marvels, Watchmen og Kingdom Come idet den leger med sine figurer uden nødvendigvis at respektere de kronologier eller oprindelsesfortællinger som man kan opleve andre steder i disse universer.

Cookes tegneserie er helt forrygende. Den henlægger handlingen til slutningen af 1950’ernes USA. En periode med splittelse, mistro, kommunistforskrækkelse og i det hele taget et samfund hvor superhelte er ildeset og ofte tvinges til at leve i eksil. Da planeten trues af en altødelæggende urkraft, der bor dybt inde i Jorden, bliver heltene nødt til at vurdere hvorvidt de skal ty til handling, eller blot lade stå til, nu da jordens befolkning egentlig hader dem.

Cooke forsøgte i sin tegneserie at ramme en tegnestil der minder om den fra de ’klassiske’ golden- og silver-age superheltetegneserier, hvilket lykkedes ham virkeligt godt. Heldigvis blev manden bag tegneserien også inviteret til at give sine inputs til denne animerede udgave som, til trods for at tegningerne på ingen måde kan leve op til de man husker fra originalen, er blevet ganske hæderlige. Animatorerne har i nogle tilfælde forsøgt at omsætte originaltegningerne ganske direkte, men de på andre steder har taget sig flere friheder – dette gælder også dele af fortællingen. Om ikke andet er det lykkedes animatorerne at fange det ’propagandistiske’ look og den tidsånd som man forbinder med titlen..

Selv om historien i animationsfilmen måske ikke er helt identisk med tegneseriens, så skal det siges at denne halvanden times tegnefilm, der har over ti år på bagen, faktisk er mere vellykket som superheltefortælling end den utroligt dyre Justice League spillefilmssatsning, som Kapellet dækkede da den kørte i biografen. I sammen åndedrag skal dog nævnes, at der inden alt for længe også dukker en 3D-Bluray-anmeldelse af denne film op på disse sider, ud fra devisen om at det ikke skader at gense ting, selv hvis de ikke levede op til forventningerne første gang. Hvem ved, måske kan et gensyn ændre på den noget hårde medfart Zack Snyders film fik i første omgang?

Elsker du DCs figurer, er du en superheltefan, der ikke går alt for meget op i de kronologier som selskabet i øvrigt præsenterer eller vil du bare gerne underholdes i næsten halvanden time, så leverer Justice League: The New Frontier varen. Man bør respektere aldersgrænsen på 11 år, da der er scener i filmen som kan virke ganske uhyggelige på husets mindste, men når det er sagt, er der god grund til genudgivelsen, så de der ikke i forvejen har set filmen nu endelig kan få mulighed for det.


Forrige anmeldelse
« The Deuce «
Næste anmeldelse
» Geostorm »


Filmanmeldelser