Sagaen om Chucky startede allerede tilbage i 1988 hvor Don Mancini lavede den første Child’s Play (da: Barneleg)-film. Den rødhårede ”Good Guy” dukke, var selv inden den blev besat af en sadistisk seriemorder, uhyggelig nok at se på og inden ret længe snakkede horrorfans om Chucky på linje med andre ikoniske skurke som Jason, Michael Myers eller Leatherface. Ret beset var dukken nok allernærmest beslægtet med en figur som Freddy Krueger, idet han (med Brad Dourifs stemme) stort set altid leverer en smart bemærkning, lige inden eller lige efter han har ekspederet et af sine utallige ofre.

Filmserien blev også genstand for kontroverser, for angiveligt inspirerede filmene også psykotiske individer til at begå mord i virkeligheden. Hvor end skrækkeligt denne forbrydelse end måtte være, så sikrede disse forbrydelser også at filmene fik så meget opmærksomhed, at man som hårdkogt horroraficionado selvsagt bare måtte se dem.

Sidenhen er det blevet til hele syv spillefilm med den rødhårede dæmondukke i hovedrollen - nogle bedre end andre. Det virker dog som om at Don Mancini har fået vendt skuden og bragt Chucky franchisen ind på rette kurs. Både del 6: Curse of Chucky og den aktuelle film Cult of Chucky er faktisk endt med at være ganske hæderlige skrækfilm. Det kan godt være at chok-scares’ne ikke står på nakken af hinanden, men til gengæld fungerer de der kommer og der er bestemt heller ikke er sparet på de fine, brutale effekter når Chuckys ofre myrdes på skærmen.

Filmen starter et stykke tid efter begivenhederne i Curse.. Sjettedelens overlever Nica (Finoa Dourif, datter af ham, der læger stemme til dræberdukken) har været patient på et topsikret sindssygeanstalt i en række år. Hendes psykolog mener at have overbevist hende om, at det selvfølgelig ikke var en rødhåret dukke, som kom til live og begyndte at myrde løs, men at dukken i stedet blot var en projektion af hendes forstyrrede sind, der ville gøre hendes misgerninger lettere at leve med. Dan psykologen derfor mener at hun er i bedring, overflyttes Nica til en anden, lidt mere åben, institution, der herefter danner rammerne for hovedfilmen.

På den nye galeanstalt møder Nica en lang række patienter, som selvsagt skal tjene som kanonføde for Chucky-dukken, som starter med blot at være en dukke der indgår i Nicas terapiforløb, men som vanen tro begynder at bevæge rig rundt for at sprede skræk og rædsel blandt patienter og personale. Hvad det er for en kult, som filmens titel antyder, skal dog ikke afsløres, men Kapellet kan godt afsløre, at det ikke dækker over at hovedpersonens psykolog og alle andre ansatte i al hemmelighed tilbeder dukken.

Filmen samler også tråde op fra andre af de forrige film, for der dukker (indsæt selv en legetøjs-relateret vits ind her!) i løbet af filmen også karakterer op som os der har fulgt med siden de første film vil kunne huske. Det betyder dog ikke at Cult of Chucky er en film, der uigenkaldeligt er den sidste, for idet man når frem til filmens slutning, bliver der, vanen tro og i tråd med både denne og andre, lignende franchises, lagt op til en muligt ottende del engang i fremtiden.

Selv om Cult of Chucky ikke er en film, der skiller sig tydeligt ud fra mængden af B-gysere, er det alligevel som om instruktøren i de sidste par film har fundet frem til en effektiv formel. Det er hverken stor kunst eller særligt nyskabende, men det er en film der giver fans af figuren det fix de har behov for. Samtidig er den nye film også en som man vil få mest ud af hvis man kender til de andre i serien, men omvendt vil nye fans også kunne starte hér - for lad os være ærlige: det er i grunden ikke så kompliceret.

Der er sikkert mange, der vil mene at det er totalt spild f tid at se film om dukker der bliver levende og begynder at dræbe, men omvendt er der sikkert også mange, der godt kunne bruge flere biljagter i Kieslowskis film. Er du derfor en der holder af de andre film om den morderiske plasticfyr, så råder vi os til at du straks melder dig ind i Chuckys kult.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at der er masser af ekstramateriale på BluRay-disken, som fans rigtigt kan mæske sig i, bl.a. kommentarspor og en række udemærkede småfilm der går bag kameraet. Så drop al det streaming og brug i stedet dine sparepenge på en disk der ikke forsvinder, bare fordi din internetudbyder beslutter sig for det. Den koster jo heller ikke en herregård, selv om filmen er spritny.