Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

All is lost (106 min.) Købsfilm / Universal
Anmeldt 29/8 2014, 06:46 af Torben Rølmer Bille

Den gamle mand og havet


Den gamle mand og havet

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Anmeldelser bør i sagens natur forsøge at fange tonen i et givet kunstværk, hvad enten dette er musik, billedkunst, film eller noget helt fjerde man forsøger at beskrive. Hvis man skulle følge denne tanke helt til dørs, burde denne side nærmest stå blank hen, for filmen All is Lost har kun en medvirkende, en mand (spillet af Robert Redford), der er taget ud for at sejle.

Vores navnløse hovedperson siger kun noget to gange i løbet af filmen – indledningsvis sker dette i filmens åbningsscene og så kommer der et velvalgt kraftudtryk meget senere i forløbet. Det ville da også forekomme mærkværdigt, hvis instruktøren havde ladet den ensomme kaptajn småsnakke med sig selv undervejs, for hvilket formål ville det have, hvis vi leger med på ideen om, at vi blot er tilskuere til mandens kamp mod elementerne.

Idet nu seeren, på denne måde, mangler informationer eller ledetråde, der kan bringe os nærmere filmens centrale figur, bliver vi nødt til i stedet at forholde os til og fokusere på de valg manden træffer undervejs og den måde han håndterer de forskellige kriser, som han udsættes for.

Tilskueren får aldrig at vide, hvad det er der har bragt manden så langt ud på åbent hav, men det er i og for sig også ligegyldigt, for selv om små to timers sejltur uden dialog måske virker som en temmelig kedelig idé, er der masser af dramatik undervejs.

Dette drama opstår, da manden en morgen vågner ved at der er blevet slået hul på bådens skrog. Mandens skib er i løbet af natten stødt ind i hjørnet på en container og derfor bliver vores hovedperson dels nødt til at få vristet containeren væk fra båden, dels få lappet hullet i fiberglasskroget så godt som muligt.

Filmen tager sig sin tid til at vise os hvordan hovedpersonen giver sig i kast med dette møjsommelige arbejde, men igen bliver det gjort på en måde der er interessant og overvære og som derfor ikke bliver kedeligt i længden. Det skal dog vise sig, at hullet i båden blot er starten på de udfordringer, som vor kaptajn udsættes for, for lige som man bedst er blevet overbevist om, at hans problemer er blevet løst, er der andre farer som dukker op, blandt andet – som filmens cover også viser – vejret, der forsøger at gøre det af med vores hovedperson.

Selv om himmel og hav står i et, eller den ene ulykke afløser den forrige, så formår vores hovedperson, for en stor del, at bevare roen. Dette understreger naturligvis vigtigheden af, ikke at gå i panik i nødsituationer, men samtidig kan man, som landkrabbe, ikke undgå at blive lidt forundret over den stoiske ro, som han er i stand til at udvise. Ikke at Redfords spil bliver utroværdigt, men hans zenagtige ro giver netop seeren lov til at tænke de samme tanker, som sikkert farer gennem kaptajnens hoved.

All is Lost beskrives af filmmagerne på ekstramaterialet som en ”eksistentiel actionfilm” og det er også forholdsvis nemt at tolke mandens ydre kamp mod elementerne som en form for eksternalisering af de forhold, der muligvis drev ham ud på havet i første omgang. Det er en film der sagtens blot kan ses som en katastrofefilm med en enkelt protagonist, men som samtidig også kan ses som et fint eksempel på hvor meget historie der i sagens natur sagtens kan fortælles med billeder alene, hvis man bare kan sit filmhåndværk.

Filmen er virkelig flot og stemningsfuldt filmet og selv om den benytter sig af ganske simple midler (hav, båd, elementernes rasen og maritimt grej) til at fortælle sin historie med, så fungerer det efter hensigten. Idet filmen undlader at presse for meget filosofi ned over hovedet på os, som var tilfældet i Life of Pi, så bliver denne mands kamp for overlevelse faktisk både mere vedkommende og interessant, end den førnævnte, opulente fabel.

Har man derfor en interesse i en simpel, velfortalt film der byder på masser af dramatik, uden at forfalde til de mest benyttede klicheer, kan man bare godt lide film om folk i pressede situationer, eller har man lyst til at se Robert Redford i en meget atypisk rolle, så bør man afgjort give All is Lost en chance. Det er ikke en stor film, men det er en man sikkert vil huske på grund af dens meget effektive minimalisme.


Forrige anmeldelse
« Echoes of a Ronin «
Næste anmeldelse
» Hende »


Filmanmeldelser