Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Edge of Tomorrow (113 min.) Biografversion / Warner Bros.
Anmeldt 18/6 2014, 22:27 af Torben Rølmer Bille

Groundhog Die!


Groundhog Die!

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

All You Need is Kill er titlen på en japansk science-fiction roman af Hiroshi Sakurazaka fra 2004 og det er fortællingen her som i grove træk ligger fundamentet til den stort anlagte actionfilm Edge of Tomorrow som i skrivende stund kan opleves i de danske biografer. Som traileren og filmens tagline ”Live. Die. Repeat” begge antyder, så er her tale om en film, hvor hovedpersonen, lige som i den klassiske komedie Groundhog Day (Da. En ny dag truer), tvinges til at genopleve den samme dag igen og igen, tydeligvis ude af stand til at ændre udfaldet på denne. Ulig komedien med Bill Murray, hvor dagen blot startede igen pr. automatik idet hovedpersonen faldt i søvn, så genstarter hovedpersonens dag i den nye film, hver gang han dør!

Der er sikkert de, som vil mene at denne repetition ad nauseam bliver trættende i længden, men det er ikke tilfældet. Vores helt, løjtnant Cage, husker nemlig – lige som Bill Murrays figur – alle de gange han blev slået ihjel og alle de detaljer som ledte op til dette. Derfor forsøger han også desperat på dels at finde årsagen til hvorfor hans dag genstarter og hvad han kan gøre for at forhindre dette i at ske – uden at dø i processen.

Da seeren første gang møder Cage, er han i helikopter på vej til London, til de forenede styrkers hovedkvarter. Forinden er vi under forteksterne blevet informeret om situationens alvor. En horde af fjendtlige aliens der kaldes for Mimics, har overtaget det meste af Europa – og truer med at udslette alt menneskeliv på planeten. Det er kun lykkedes et menneske at vende slagets gang, nemlig den kvindelige soldat, som kun kendes under navnet ”Full Metal Bitch” – et navn hun mildest talt ikke er glad for.

Idet Cage tropper op hos den engelske general, der er sat til at lede det afgørende slags får Cage at vide, at han i sin egenskab som presseofficer, skal dække det kommende slag sammen med soldaterne. Han nægter da han ikke har fået kamptræning og Cage arresteres straks som desertør. Han kastes ind til en gruppe menige soldater og er nu pludselig en del af spydspidsen, de der står allerforrest i det afgørende slag.

Cage bliver skubbet rundt af de andre rekrutter og får absolut ingen instrukser til at betjene den kybernetiske kamprustning som han iføres. Han ved end ikke hvordan han skal afsikre et af rustningens mange våben idet han kastes ned over fjendeland sammen med de andre. Idet han rammer stranden i Normandiet, går der ikke mange minutter før han står ansigt til ansigt med en af rumvæsenerne. Det lykkes ham at dræbe et enkelt væsen, men straks efter bliver Cage selv dræbt – og vågner brat op på militærbasen, som den desertør han er blevet udråbt til. Dette sker et par gange indtil han beslutter sig for at komme fri fra denne repetitive forbandelse.

Det skal dog vise sig at være langt vanskeligere end først antaget, men langsomt kommer Cage tættere på både årsagen til det tidsmæssige loop han er fanget i og øjner, i samarbejde med den ovennævnte kvindelige soldat, ligefrem noget der potentielt kan vende den noget ulige kamp mod fjenden.

Edge of Tomorrow er en bragende flot fortalt og underholdende science-fiction actionfilm, der heldigvis også krydrer sin noget dystopiske, mareridtsagtige stemning med en god portion humor. Blandt andet i de mange måder som Cage kommer af dage på. Selv om der er sket en del væsentlige ændringer fra All You Need is Kill gør dette dog ikke så meget, idet filmen fungere fint på sine egne præmisser og de der har læst romanen vil også sagtens kunne affinde sig med disse valg.

Det som bærer filmen ud over den basale idé der leger med elementer som skæbne og tidsparadokser, er den visuelle side. Selv om Mimics ser helt anderledes ud end de der er beskrevet i romanen, er de fascinerende at skue og de mange kampe som filmen byder på er vilde, storslåede og ikke mindst værd at opleve i 3D, hvis man har muligheden for det, for konstant slynges der granatfragmenter, lig og kugler i retning af tilskueren, som via teknologien føler at man selv er under angreb.

Så leder man efter en underholdende actionfilm og hører man ikke til den gruppe af filmfans der får fnidder i samme sekund Tom ”Scientology-flagskibet” Cruise toner frem på skærmen, så er her en virkelig fed science-fiction film, der til trods for at den måske mangler et dybt, tankevækkende budskab, formår at levere varen.


Forrige anmeldelse
« Paranormal Activity: The Marked... «
Næste anmeldelse
» Når dyrene drømmer »


Filmanmeldelser