Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Oz the Great and Powerful (130 min.) Biografversion / Disney Pictures
Anmeldt 29/3 2013, 09:04 af Claus Krogholm

Oz the Great and Powerful


Oz the Great and Powerful

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Vi er i Kansas i 1905. Oscar Digg (James Franco) er en ikke videre succesfuld tryllekunstner, der optræder under kunstnernavnet Oz. Han har ikke større skrupler ved at snyde de naive og godtroende, sålænge han blot tjener lidt penge.

En dag må han dog flygte i en ballon, der bliver fanget i en tornado - og pludselig er han i landet Oz. Her møder han først Theodora (Mila Kunis), der tror han er den troldmand, der ifølge profetien skal redde Oz fra The Wicked Witch of the West. På vejen til Emerald City frelser han den flyvende - og talende - abe Finley (Zach Braff), der til gengæld lover at tjene ham resten af livet. I Emerald City viser Theodoras søster, Evanora (Rachel Weisz) ham alt det guld, der bliver hans, når han først har besejret den onde heks. Så meget guld kan han ikke sige nej til, og han drager afsted.

På vejen møder han China Girl - der hedder sådan, fordi hun er af porcelæn - hvis familie og by og blevet ødelagt af den onde heks. Hun følger med og snart møder de heksen - dog ikke den onde heks fra vest, men den gode heks fra syd, Glinda (Michelle Williams). Det går op for Oz, at han er blevet snydt. Det er Theodora og Evanora, der er de onde hekse. Og han må gå til bekendelse, at han ikke er profetiens troldmand, men blot en middelmådig tryllekunstner. Der er dog ikke nogen vej udenom. Med inspiration fra sine forbilleder Thomas Edison og Houdini - og illusionskunst - tager han kampen op mod heksene for at befri Oz.

Oz the Great and Powerful er en form for prequel til den kendte The Wizard of Oz - historien om, hvordan Oz blev til troldmanden fra Oz. Og det er en historie om magiens magt, hvis blot man bevarer barndommens tillid og fantasi. Oz har to helte: Thomas Edison og Houdini - opfinderen og illusionisten, der forener teknologi og magi. Tilsammen bliver det en slags metafor for filmen og filmkunsten, der også kan skabe magiske verdener, vi kan forsvinde ind i.

Desværre lykkes det ikke helt for Sam Raimi at gøre Oz the Great and Powerful magisk nok. Det kan undre, da Sam Raimi tidligere nok har demonstreret en frodig fantasi og sans for - grotesk - filmmagi. Computergrafik og 3D giver naturligvis mulighed for at skabe et overdådigt og fantastisk Oz, men det bliver kun momentvis til et levende landskab, hvor magien hersker. Det kan skyldes, at 3D-formatet har lagt begrænsninger på Sam Raimis normalt hyperkinetiske kamera. Det har ellers været et af Raimis varemærker, at kameraet er en aktiv medspiller i handlingen, men her træder det for ofte i baggrunden til fordel for 3D-effekter.

Skuespillet bliver heller aldrig for alvor levende. James Franco har den rette svindlercharme og Rachel Weisz er diabolsk som heksen Evanora. Hvorfor det samme ikke er tilfældet med Mila Kunis som den onde heks fra vest, kan undre. Er man opmærksom vil man spotte Sam Raimi regulars som Bruce Campell og Ted Raimi i biroller (men af gode grunde ikke Raimis 1973 Oldsmobile Delta 88).

Oz the Great and Powerful er ikke nogen dårlig film. Historien er ikke voldsomt original og spiller naturligvis på et vist kendskab til den originale Wizard of Oz. Visuelt er det et betagende Oz, man bliver ført med til, men med over 2 timers spilletid kan det ikke bære hele filmen. Budskabet er sympatisk, men det er lidt skuffende, at Raimi ikke har fået mere ud af materialet. Man sidder lidt tilbage med en fornemmelse af, at Sam Raimi har lavet en Tim Burton film. Det er naturligvis ikke det værste, man kan forestille sig; men dels har Raimi format nok selv; dels kunne man ønske han havde skelet mere til Terry Gilliam.


Forrige anmeldelse
« Marie Krøyer «
Næste anmeldelse
» Citadel »


Filmanmeldelser