Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Star Trek: The Next Generation (19 timer, 43 min.) Købsfilm / Paramount
Anmeldt 28/8 2012, 19:28 af Jørgen Riber Christensen

Pixels og fortællestil i smuk alliance


Pixels og fortællestil i smuk alliance

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er svært at komme til at se Star Trek for første gang. Serien er en uomgængelig del af tv-historien og også af kulturhistorien, og den har været levende i årtier, siden den første episode blev sendt i 1966. Der er utallige spin-offs inden for mange medietyper, hvor tv-serierne har været rygraden: Star Trek: The Original Series, Star Trek: The Next Generation, Star Trek: Deep Space Nine, Star Trek: Voyager, Star Trek: Enterprise og måske Star Trek The Animated Series. The Next Generation blev oprindelig sendt fra 1987-1994, syv seasons med 178 episoder i alt. Også selv om man ikke direkte er bekendt med serierne, støder man på Star Trek via intertekstuelle referencer, lige fra korte citater til pasticher og parodier, så når man når til at se sin første tv-episode, vil den forekomme bekendt, og der er fornemmelsen af et gensyn, selv om den er ny for en. Star Trek er en bærende hypotekst, for at bruge narratologen Gerard Genettes ord, altså en kernetekst, der citeres igen og igen.

Det er på samme måde med denne Blu-ray udgivelse, bare meget bedre, for selv om man har set dens episoder flere gange fx på VHS-bånd, er der noget nyt her: der er flere pixels, som man ikke har kunnet se før pga. tidligere teknologiske begrænsninger. Blu-ray billederne er umanerlig flotte, og udgivelsens digitale re-mastering er ikke pjat og ren marketing, for de oprindelige tv-episoder blev i sin tid optaget på 35 mm film med et for datiden højt budget for hver episode på 1,3 million dollars, og overførslen til Blu-ray er foretaget direkte fra disse film, ligesom lydsiden også er flot remasteret.

Glæden over denne billedkvalitet er ikke kun æstetisk Feinsmeckerei. Og det er heller ikke kun godt for trætte øjne. Det viser sig, at der opstår en sammenhæng mellem den knivskarpe billedkvalitet og science fiction seriens stil og indhold. Det charmerende artificielle, der altid har været i Star Trek med de futuristiske lokationer, rekvisitter, kostumer og karakterer, understøttes af billedkvaliteten her, der skiller sig ud og hæver sig over, hvad vi ellers er vant til at se på skærme. Der er altså via denne Blu-ray mastering tilføjet endnu et lidt artificielt lag, der føjer sig perfekt ind i stil og tematik i serien. Fx den tredje episode The Naked Now (Stardate: 41209.2), der er en af skuespillernes egen favoritter, kan belyse dette. Besætningen på USS Enterprise inficeres en efter en med et fremmed smitstof, der medfører tøjlesløshed og løssluppenhed, så disciplinen går fuldstændig fløjten på rumskibet, og besætningsmedlemmerne er mere interesserede i hinanden og især hinandens kroppe end i at redde sig selv og skibet fra en nærliggende stjerne, der er ved at implodere. Selv Data inficeres, og han og Tasha Yar går i seng med hinanden. Hver episode af Star Trek består næsten altid af en dramatisk handling i kombination med et filosofisk emne, og i denne episode drejer det sig om det dionysiske kontra det apollinske. Det artificielle, der ligger i science fiction genren og altså også her i Blu-ray billedernes skarphed forenes perfekt med, at skuespillerne leger selvironisk med deres karakterer og alle replikker bliver udtalt med et lille blink i øjet. Star Trek og Blu-ray fortjener hinanden, og de passer sammen.


Forrige anmeldelse
« The Devil Inside «
Næste anmeldelse
» Eventyret om Snehvide – Lille... »


Filmanmeldelser