Den svenskrussiske film Politistyrke X-7 er en af de kære børn der har mange navne. For foruden den danske titel hedder den også Newsmakers og Goryachie Novosti – der ordret oversat betyder ”varme nyheder”. Politistyrke X-7 fra 2009 er faktisk lidt af en bastardfilm, for det er en svensk-russisk remake af Hong Kong mesterinstruktøren Johnny Tos Breaking News fra 2004, en film - der i hvert fald i undertegnedes optik er en af instruktørens svageste.

Den svensk-russiske version af filmen er instrueret af Andreas Banke, der foruden X-7 har lavet en af svensk films mest interessante vampyrfilm (med mindre man tæller Lad den rette komme ind med) nemlig Frostbitten – så derfor var forventningerne til hans actionfilm naturligvis høje, men lige som den originale Hong Kong-version, så præges X-7 af en handling, der nærmest snegler sig af sted, i forsøget på at lave en kritisk skildring af mediernes jagt på sensationer og hvordan medierne forsøger at påvirke vores virkelighedsopfattelse med deres subjektive vinklinger af nyhedsstof.

Filmens cover synes at hensætte seerens forventninger til et vaskeægte actionbasker og de første kvarter af filmen virker det som om det bliver indfriet. Her er vi nemlig vidne til åbne gadekampe mellem kriminelle og politi i kampuniformer, men efter startscenen mister filmen fuldstændig pusten og bliver en af de mest kedelige actionfilm denne anmelder har lagt øjne og ører til i virkelig lang tid.

I stedet på at fastholde tempoet, så udvider filmen sit karaktergalleri og snakken mellem alle de sekundære og tertiære personer begynder. Det gør at den actionhungrende tilskuer hurtigt bliver utålmodig, idet denne konstant håber på at filmen genfinder actionsporet, hvilket da også sker, men alt for sjældent og først rigtigt mod filmens klimaks.

Dernæst irriteres man over at actionsekvenserne ikke er mere overbevisende udført. Det virker som om den svenske instruktør ikke har haft hverken den store erfaring med, den store indsigt i eller i det hele taget har set nok actionfilm til at vide hvordan man orkestrerer et godt shoot-out eller for den sags skyld et spændende gidseldrama.

Filmens største problem er dog, at en del af dens hovedpersoner slet ikke virker som om de er overbevist om at det de er med i kræver alt for stor indlevelse. Selv om der da er enkelte af skuespillerne, som gør hvad de kan for at virke overbevisende på os, spiller andre som om de slet ikke har lyst til at være med i filmen. Der udføres udelukkende et stykke arbejde.

Alle de ovenstående elementer gør, at Politistyrke X-7 ender med at være en virkelig flad fornemmelse. Det er en skam, for den tekniske side af filmen fejler ikke noget. Nuvel, klipningen kan diskuteres, men billederne er gode, scenografien fungerer og der er helt klar blevet brugt en masse rubler og svenske kronor på politistatister, våben og andet isenkram, er det bare langt fra nok til at redde en film, hvis cover muligvis er det mest spændende ved den. Kapellets råd er derfor at du hellere skal se Johnny Tos originalversion, eller endnu bedre tjek film som Exiled, Election, Heroic Trio eller Fulltime Killer ud, det vil du med garanti ikke fortryde.